Skolebestyrelsens vision

Vision

Mission

At være det naturlige skolevalg for alle distriktets børn.

At sikre børns udvikling og læring, samt at alle børn har forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet.

At danne børn til deltagelse i et demokratisk samfund og træffe etiske valg.

At skabe trivsel, tryghed og gode børneliv.

 

Vision

Urbanskolen – Levende Læring

Urban betyder ”By” – og Urbanskolen er netop Byens Skole.

Urban består af fire afdelinger, hver med stærke kompetencer, kulturer og traditioner. Sammen er vi en ny, stor og moderne skole, med et præcist, fagligt fokus: Mest mulig læring og trivsel for det enkelte barn.

Vi har høje ambitioner, og vi vil være det naturlige valg, og den bedste skole for dit barn.

I professionelle læringsmiljøer arbejder vi ud fra at fastholde og styrke barnets naturlige nysgerrighed, lyst til at lære, og tro på egne muligheder og potentialer. Både børn og voksne arbejder derfor undersøgende og eksperimenterende. Vi har det sjovt, men vi har tydelige mål, og vi mener det alvorligt. Vi kalder det Levende Læring, og vi ved det virker. Og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu dygtigere.

I et tæt samarbejde, sikrer vi helhedstænkning og sammenhængende læringsforløb gennem børnehave, skole og fritid – både til daglig og i det store perspektiv.  Sammen med familien tager vi ansvar og skaber kontinuitet for den enkelte.

Vi bruger omgivelserne og byens rum, når vi uddanner og danner børn til at være medskabere af morgendagens samfund, kultur og demokrati.

På Urban er mangfoldigheden en styrke. Vi er stolte af at være en Folkeskole, og her er plads til alle, i et fællesskab der både giver og forpligter. Samtidig er vi er en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker og udvikler kompetente medarbejdere. Vi kan lide at tænke stort, og vi tør prøve nyt.

Alle vores afdelinger er lokalt forankrede, og centre for bydelens kultur og fritidsliv. Vi tilbyder nærhed og tryghed for den enkelte – og samtidig har vi tydelig fælles identitet som hele bydelens skole. 

Velkommen til Urban