Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering

Formål

Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Mål

Mest mulig læring og trivsel for den enkelte elev.

Elevernes placering i klasser

Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, sociale, faglige og trivselsmæssige hensyn.

Skolens samarbejde med de institutioner, der afleverer børn til skolen, og danner sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse, og jf. principperne i SMART skolestart.

Skolen tilstræber at orientere og/eller høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Holddannelse

Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.

Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige faglige udviklingsforløb for alle elever.

Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev.

Elevernes undervisningstimetal

Skolen følger Esbjerg Kommunes principper om vejledende undervisningstimetal.

Skoledagens længde

Skoledagens længde følger princippet om, at elevernes skoleuge i indskoling, mellemtrin og udskoling, skal være på henholdsvis 30, 33 og 35 timer.

Undervisningen tilstræbes placeret med udgangspunkt i følgende; indskolingen 8.00-14.00, mellemtrinnet 8.00-14.30 og udskolingen 8.00-15.00.

Skemalægning

Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.

Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.

Skolen tilstræber, at der ved skemalægningen tages hensyn til det enkelte klasseteams muligheder for samarbejde og holddannelse på tværs af årgangen.

Skolen tilstræber, at der ved skemalægningen tages hensyn til muligheden for at arbejde med tværgående og fælles indsatser i løbet af skoledagen.

Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere. 

Skolens ledelse sikrer, at der er foreligger klare faglige prioriteringer forud for den konkrete skemalægningsproces.

Vikardækning

Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning.

Skolen tilstræber, at vikardækningen så vidt muligt foretages af en lærer, eleverne kender i forvejen, subsidiært af fast tilknyttede, læreruddannede vikarer.

Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.

Skolen tilstræber, at den fraværende lærer i videst muligt omfang bidrager til kvalificering af den vikarierende lærers undervisning, og dermed sammenhæng til klassens årsplan.

Skolen tilstræber et højt niveau af orientering til elever og forældre ved en undervisers længere eller gentagne fravær.

Undervisningsdifferentiering

Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

Faglig fordybelse og understøttende undervisning

Skolen tilstræber at integrere faglig fordybelse i både den fagdelte og den understøttende undervisning.

Skolen tilstræber, at den faglig fordybelse, og den understøttende undervisning i det hele taget, støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres læringsmål.

Skolen tilstræber, at faglig fordybelse og den understøttende undervisning understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.

Skolen tilstræber, at der er klare mål og definitioner for den understøttende undervisning, herunder tydelige krav til indholdet, samt at dette synliggøres i skemaet.

Skolen tilstræber, at faglig fordybelse i videst muligt omfang forestås af klassens faglærere.

Elevernes hjemmeaktiviteter

Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring.

Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter er motiverende, inddrager forældrene og anskueliggør for forældrene, hvad eleverne lærer i skolen.

Skolen tilstræber, at eleverne kan nå størstedelen af træning, repetition og fordybelse i timerne til faglig fordybelse. Arbejde hjemme i forbindelse med læsning og afleveringer skal derimod forventes.

Motion og bevægelse

Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagdelte undervisning.

Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen dels understøtter den faglige læring, dels højner elevernes fysiske aktivitetsniveau og dels bidrager til den varierede og afvekslende skoledag.

Valgfag i udskolingen

Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.

Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og evt. øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag.

Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes.

Skolen tilstræber, at afviklingen af valgfag i en vis udstrækning sker på tværs af skolens afdelinger, og på den måde bidrager til elevenes oplevelse af fællesskab på tværs af afdelingerne.

Supplerende undervisning og specialundervisning

Skolen tilstræber, at social, trivselsmæssig og fagfaglig støtte til enkeltelever eller grupper af elever, primært gives som støtte ind i normalundervisningen, og at udskillelsen af enkelt elever fra klasse/hold-undervisningen reduceres til et minimum.

Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.

Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

Dansk som andetsprog

I lighed med princippet for den almindelige supplerende undervisning, sikrer skolen, at organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog så vidt muligt tager udgangspunkt i klasseundervisningen.

Skolen sikrer, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

De formelle rammer

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer, herunder Esbjerg Kommunes Læringsstrategi og øvrige politikker og strategier for området, samt Folkeskoleloven.

Evaluering

Principperne evalueres i skolebestyrelsen hvert efterår.

Behandlet i skolebestyrelsen maj 2016